Bliv Medlem

Aktivt medlem
Har du lyst til at sy kostumer, lave kulisser, lave lys og lyd, udøve skuespil, servere kaffe til forestillingerne eller andet, der er nødvendigt for at teatret fungerer, er du meget velkommen til at skrive til os på: aat.mailliste@gmail.com – Så vil du blive kontaktet snarest muligt.

Husk – Vi tilbyder altid interesserede en rundvisning på teatret.
Det koster 135 kr. pr. år at være med i foreningen.
Opkrævning udsendes årligt forud for generalforsamlingen.

Publikum / Modtager af foldere
En plads på listen over modtagere af vores foldere er for dem som udelukkende ønsker at holde sig ajour med teatrets forestillinger. Er du noteret på publikumslisten, modtager du via mail introduktionen til kommende forestillinger og får også spilledatoerne for forestillingerne direkte i indbakken, når billetsalget går i gang. Denne service er gratis. Ønsker du at modtage vores folder kan du kontakte os her: aat.mailliste@gmail.com


Foreningsmedlemsskab
Er I otte personer eller flere og en forening, kan vi tilbyde billetter forlods på udvalgte spilledage med mulighed for at sidde samlet. Foreninger kontaktes særskilt meget tidligere inden billetsalg opstartes, så der er god tid til at planlægge dagen sammen. Foreningsmedlemsskab er gratis. Kontakt:aat.mailliste@gmail.com

Man er naturligvis altid velkommen til at støtte foreningen Aabyhøj Amatør Teater med et beløb. Beløbet kan i givet fald sendes til Registreringsnummer 2316, kontonr. 5363457098 (Skriv venligst ”donation” i emnefeltet).
Tusind tak for jeres støtte. Uden publikum, intet Aabyhøj Amatør Teater.

Støt Aabyhøj Amatør Teater, hver gang du tanker
Vi har indgået en sponsoraftale med OK, så du kan støtte Aabyhøj Amatør Teater, hver gang du tanker. Og vigtigst af alt, det koster dig ikke ekstra at støtte vores forening – OK betaler hele beløbet.
Du støtter vores forening med 5 øre/liter – uanset om du bestiller et OK Benzinkort eller betaler med OK-appen. Når nye kunder har tanket 500 liter indenfor et år, får vores forening en ekstra bonus på 200 kr. Bestil et OK Benzinkort på www.ok.dk/lokalsporten. Hvis du vælger at tanke med OK-appen, så finder du den i App Store eller Google Play. Har du allerede et OK Benzinkort? Så ring til OK på 70 10 20 33 og fortæl dem, at du gerne vil støtte Aabyhøj Amatør Teater nu. Og så sørger de for at ændre det.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte René Pip Kehlet på 22464342 eller Rene-pip(snabela)live.dk.